Lene Speich

Jeg er uddannet pædagog, og sideløbende med at være pædagog på en døgninstitution underviste jeg i håndarbejde på aftenskole.
Jeg var med i en kollektiv Unika i København i nogle år. Her fik jeg lysten til at starte egen butik.
I 1988 åbnede jeg så butikken Speich Design på Lyngby Lokal Station i Lyngby. Du kan læse mere under butikkens historie.
Jeg har deltaget i rigtig mange kurser i USA, og det er her vi finder de nye teknikker og sjove linealer.
Nu har jeg igen lyst til at undervise og kan tilbyde 2 aftenhold. Jeg er mest til maskinsyning, men hjælper gerne dem der vil sy i hånden.